|
GRØNLAND
pur |
Basaltfjelde og sorte strande. Disko-øen ligner ikke resten af Grønland. Det er levn fra vulkansk aktivitet for 55-65 mio. år siden, - sammenlignet med Grønlands ældste bjergarter en ung alder. | |
|
V ed midnatstid ankom rutebåden i Godhavn. Midnatsolens problemløse tid var allerede overstået, vi hankede op i vore rygsække og spadserede i skumringen igennem byen. Udenfor i nærheden af den Røde Elv fandt vi et plateau, hvor vi satte vort telt op. Stedet forekom plant og blødt, med udblik til grønlige isblokke i strandkanten.Den næste morgen knagede disse strandede iskolosser faretruende, det regnede i mange timer og Lyngmarkfjeldet lå pudret med nysne.
|
||
Ved aftentiden åbnede sig igen himlens sluser, vi lyttede til dråberne på teltdugen indtil vi faldt i søvn. Ved 8-tiden om morgen vågner jeg ret så pludselig: en frisk flodbølge skvulper igennem teltet fra hovedenden nedad! I de 12 timer uafbrudt regnvejr havde vandet samlet sig på vores fjeldhylde, og pludselig ligger vi i et nydannet floddelta. Inden for fem minutter var alt - og jeg mener alt! - gennemblødt. Allermest havde vi lyst til at flygte fra realiteterne. En ting var sikkert, nu kunne vejret kun blive bedre, men hvornår?
|
||
Mens alle vore ting lå ubeskyttet og udsat for regn, flyttede jeg yderteltet højere op på fjeldet. Vi vadede frem og tilbage igennem vandet med vort vraggods, og det føltes ret så koldt. I vores nød startede vi et indendørsbål med spritkogeren, og det gav en overgang en lille illusion af hygge. Men spritflasken blev tom før vejrsituationen skiftede. Så måtte vi flygte her og nu! Vi tog kun en rygsæk hver og vadede ned til den nærmeste bebyggelse, den Arktiske Station. - Rystende af kulde kom vi ind i varmen og til husets tørretumbler, dvs. livet gik alligevel videre... Arktisk Station i regnvejr |
||
| |
||
| Far og søn:
Wedigo
Ferchland og Bjarke Akacievej 2 - 6862 Tistrup - tlf. 75 29 97 35 e-mail: Far eller søn |
||