NATURFOTOGRAFI kontra PhotoShop
For mange naturfotografer ligner det et løftebrud over for en gammel flamme, når der skal lægges et kært foto-barn ud til en behandling i PhotoShop. Hvorfor er der egentligt denne berøringsangst?  

Pr. definition er en naturfotograf et ensomt menneske. Ikke i en kedelig betydning, nej, han kan sidde som et andet slangemenneske alene i lange tider på en mindre og ubekvem plet i landskabet for at vente på solskin, en flyvende sommerfugl eller - you name it. - Hvis indsatsen lykkedes, var der altid den uskrevne lov at fotografen fulgte billedet videre i forløbet, dvs. han skulle helst selv fremkalde filmen i sin egen specialsuppe. Man spærrede familiens badeværelse i timevis for at bearbejde og forstørre sine mesterværker, og sådan skulle det bare være.
Men venner, tiderne har forandret sig! Familien vil ikke længere tolerere denne WC-boykot! Allerede da alle fotografer skiftede over til farvefilm, gik der skår i glæden. Og anvendelsen af omvendefilm lod alle tidligere procedurer med det så yndede mørkekammerarbejde smuldre. Nu havde man kun valget imellem at ramme sit dia eller smide det væk. En redningsaktion for et uheldigt billede var næsten umulig, selv om fejlen måske kun var en kradser fra en uheldig fremkaldelse.
Endnu har jeg selv ikke sagt farvel til det ærværdige, analoge fotografi. Men dagen nærmer sig, hvor det vil være absolut forsvarligt at rejse ud med en håndfuld Compact Flash kort i stedet for film. Derfor gælder det om at få hovedet med!
Et digitalt billede skal gå vejen over en skærm, og derfor må det vel optimeres til sit nye medie!? En nænsom behandling i PhotoShop'pen skal bare sidestilles med den tidligere indsats i mørkekammeret, ikke mere. Men vi snakker altid straks om manipulation, forfremmelse og forfalskning, mens vi ruller med øjnene. Slap dog af og fortæl mig, hvad I har imod nogle rutiner som har været kendte i mere end hundrede år i fotografiets tegn. Jeg tænker her på rutiner som beskæring af formatet / udretning af en horisontlinie / kontrastkontrollen / fjernelse af urenheder (fra scanningen) osv. - Og må billeder stadig præsenteres som man allerede kunne det i 1890?
Som eksempel har jeg valgt et færøsk motiv fra 1981. Jeg havde glemt det helt, indtil det pludselig på en eller anden måde dukkede op igen. Nu ville jeg tilpasse det i en lille serie om 'vand'. Jeg havde selv pålagt mig visse krav for serien om fælles størrelse og outfit. Og da de bedste fotoprints laves af en færdigredigeret tif-fil, var arbejdsgangen fastlagt.
Jeg vil ikke nærmere gå ind på enkelte arbejdstrin, men efter min bedste overbevisning har jeg behandlet dette naturmotiv med respekt for emnet og uden at tilføje fremmede elementer.
Selvfølgelig kunne jeg også komme med andre eksempler, men deri ser jeg ikke min opgave. Jeg ville bare sige at vi alle, naturfotograf eller ej, er kommet i et nyt århundrede, hvor nye materialer kræver nye arbejdsgange.
For resten, er der én der gerne vil købe et veludstyret forstørrelsesapparat, størrelse 6x9, og garanteret ikke brugt i mange år?

 

PhotoShop-eksempel SVANER